Konkurrencebetingelser

Denne konkurrence udbydes af: VisitAarhus
Balticagade 19, 1,
8000 Aarhus C
CVR: 17579339
(”VisitAarhus”, ”vi”, ”os”)

Ved deltagelse i konkurrencen accepteres følgende betingelser:

I perioden fra den 1. november 2024 til og med den 24. december 2024 er der spændende præmier på højkant blandt alle, der har tilmeldt sig VisitAarhus’ julekalender og nyhedsbrevet ‘Aarhusregionens Eventkalender’, og som har afgivet deres e-mailadresse i forbindelse herved. Der trækkes en ‘early bird-vinder’ 1. december 2024 og yderligere hver dag igennem december (1.-24.december 2024) trækker vi en ny vinder i dagens låge i julekalenderen samt en vinder af den store hovedpræmie til sidst. (26 vindere i alt). Konkurrencen er ikke betinget af køb af produkter eller services.

HVEM KAN DELTAGE?
Alle med en aktiv e-mailadresse kan tilmelde sig enten via desktop, tablet eller mobil. Du skal være 18 år for at deltage i konkurrencen og bosat i Danmark.

Du kan deltage én gang pr. mailadresse pr. låge, inden for konkurrenceperioden, og løbende samle lodder op til hovedpræmien. Ansatte i VisitAarhus, medlemmer i deres husstand og enhver person, som er direkte involveret i organiseringen af denne konkurrence, må ikke deltage.

TILMELDING
Du tilmelder dig konkurrencen ved at tilmelde dig julekalenderen og nyhedsbrevet med dit navn, din e-mailadresse og dit postnummer. Når du deltager i konkurrencen, tilmelder du dig Aarhusregionens Eventkalender med inspiration til de interesseområder, du selv udvælger og angiver gennem tilmeldingsformularen. Frekvensen af mails varierer efter antal og valg af interesseområder, og de enkelte mails vil indeholde markedsføring af destinationen samt vores partneres attraktioner, oplevelser og begivenheder. Du kan altid framelde dig ved at bruge afmeldingslinket nederst i hver mail eller ved at sende en mail til email@visitaarhus.com. Læs mere om, hvordan vi behandler dine oplysninger i vores privatlivspolitik på Visitaarhus.dk.

Der tages forbehold for tastefejl, og vi forbeholder os retten til at udtrække en ny vinder, såfremt der ikke er afgivet fyldestgørende oplysninger i forbindelse med tilmeldingen. Vinderne får besked pr. mail om, at de har vundet og vil herefter få fremsendt gavekort eller blive sat i direkte kontakt med oplevelsessted/præmieudbyder ved, at VisitAarhus deler vinders kontaktoplysninger med præmieudbyderen. Ved snyd eller manipulation forbeholder VisitAarhus sig retten til at udelukke deltagere fra konkurrencen.

PRÆMIER OG VINDERE
Konkurrencen har præmier for en samlet præmiesum på 24.123 DKK fordelt på 24 præmielåger samt en early bird-præmie og en hovedpræmie. Præmierne er som følger:

Early Bird Præmie:
Ophold på SOFS Boutique Hotel for to personer i dobbeltværelse, inkl. morgenmad og to-go kaffe ud i byen til en værdi af 1550 DKK
Særlige vilkår: Kan benyttes fra 2. januar – 28. februar 2025

Præmie i låge nr 1:
Fire billetter til ’Jul i Friheden’ i Aarhus inkl. turbånd til en værdi af 1200 DKK.
Særlige vilkår: Præmien kan indløses til og med 30. december 2024.

Præmie i låge nr. 2:
Gourmetophold for to personer inkl. 5-retters gourmetmenu og morgenmad på Gl. Skovridergarrd i Silkeborg til en værdi af 2235 DKK.
Særlige vilkår: Opholdet kan bookes tirsdag til lørdag. Der tages forbehold for udsolgte dage/perioder.

Præmie i låge nr. 3:
To entrébilletter til Gammel Estrup Herregårdsmuseum og Det Grønne Museum (fællesbillet) til en værdi af 280 DKK.
Særlige vilkår: Billetterne gælder hver til et besøg for én person i juleperioden fra 26. november – 22. december 2024.

Præmie i låge nr. 4:
Prøvedyk i Oceanariet i Kattegatcentret til en værdi af 995 DKK.
Særlige vilkår: Kræver ikke dykkercertifikat. Minimumsalder: 14 år.
Du skal kunne bære dit eget udstyr, som vejer mellem 20-30 kg.
Du skal have et normalt helbred og skal kunne svømme uden hjælpemidler.
Inden prøvedykket skal du udfylde og underskrive en helbredserklæring.

Præmie i låge nr. 5:
Tre-retters frokost på Hotel & Restaurant Fru Larsen til en værdi af 998 DKK.
Særlige vilkår: Dagens tre-retters frokost sammensættes af køkkenet og serveres med en øl og hjemmelavet snaps. Kan benyttes torsdag-lørdag fra april-december 2025.

Præmie i låge nr. 6:
Adgang for to personer til Skovgaard Museet samt omvisning til en værdi af 240 DKK.
Særlige vilkår: Der er én gratis omvisning d. 1 torsdag i måneden, og præmien gælder dertil. Orienter jer om dato og tidspunkt på hjemmeside eller Facebook.

Præmie i låge nr. 7:
To fribilletter til ’Jul i Den Gamle By’ til en værdi af 380 DKK.
Særlige vilkår: Skal indløses i 2024.

Præmie i låge nr. 8:
1 par Anna Handsker i valgfri farve til en værdi af 998 DKK.
Særlige vilkår: Kan afhentes direkte i butikken i Volden 4, 8000 Aarhus C inden udgangen af januar 2025.

Præmie i låge nr. 9:
Gavekort på 500 DKK til BABBA- Food, Wine & Cocktails Silkeborg.
Særlige vilkår: Kræver download af app for at modtage gavekortet.
Gavekortet kan bruges på Babba og Café Evald, i restauranten og til take away og er gyldigt 1 år fra download.

Præmie i låge nr. 10:
2 stk årskort til Ree Park sæson 2025 til en værdi af 800 DKK.

Præmie i låge nr. 11:
2 stk. årskort til Viborg Kunsthal til en værdi af 350 DKK.
Særlige vilkår: Præmien kan afhentes fra december 2024 - til februar 2025.
Åbningstider: Tirsdag - Søndag: kl. 11-17, Torsdag til kl. 20.
OBS! Viborg Kunsthal holder lukket pga. udstillingsskift fra d. 13. - 23. januar 2025. Gælder 1 år fra udstedelsesdatoen.

Præmie i låge nr. 12:
Søndagsophold for to personer inkl. 2-retters menu, morgenmad og gratis te/kaffe til fri afbenyttelse på Hotel Oasia Aarhus til en værdi af 1400 DKK.
Særlige vilkår: Gælder med ankomst søndage. Gavekortet gælder til og med 31. marts 2025.
Der tages forbehold for at restauranterne kan have udsolgt eller er lukket i visse perioder.

Præmie i låge nr. 13:
Luksus spapakke for to personer til Water and Wellness Randers til en værdi af 798 DKK.
Særlige vilkår: Kan indløses lørdage eller søndage til 28. februar 2025.

Præmie i låge nr. 14:
Gavekort på 500 DKK til Sail Event Aarhus.
Særlige vilkår: Gavekortet kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmie i låge nr. 15:
Tre-retters middag for to personer på Hotel Ny Hattenæs i Silkeborg til en værdi af 990 DKK.
Særlige vilkår: Gavekortet gælder til sæsonens 3-retters menu for 2 personer og kan indløses indtil 20. december 2025.

Præmie i låge nr. 16:
2 stk. årskort til Randers Regnskov til en værdi af 770 DKK.
Særlige vilkår: Vinderen modtager et fysisk gavekort direkte fra Randers Regnskov.

Præmie i låge nr. 17:
Ophold med halvpension på Hotel Vejlsøhus til en værdi af 1435 DKK.
Særlige vilkår: Opholdet med halvpension kan bookes fra mandag til og med lørdag. Der tages forbehold for udsolgte dage/perioder.

Præmie i låge nr. 18:
Et stk. dobbeltmedlemskab til Museum Jorn samt et stk julekugle ’Den Foruroligende Ælling’ til en værdi af 674 DKK.
Særlige vilkår: Et års gyldighed fra udstedelsesdatoen. Julekuglen kan afhentes i museumsbutikken på Museum Jorn eller eftersendes ved oplysning af postadresse.
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmie i låge nr. 19:
2 stk. sæsonkort til Verdenskortet i Klejtrup til en værdi af 420 DKK.
Særlige vilkår: Præmiens værdi er 250-420 kr alt efter valg barn/voksen.

Præmie i låge nr. 20:
2 stk. fribilletter til Musikhuset i Aarhus til show med Ruben Søltoft til en værdi af 640 DKK.
Særlige vilkår: Billetterne til Ruben Søltofts show gælder til showet i Musikhuset Aarhus den 11. april 2025. Billetterne kan ikke ombyttes til kontanter.

Præmie i låge nr. 21:
Gavekort til Tinghallen Viborg på 1000 DKK.
Særlige vilkår: Præmien kan ikke ombyttes til kontanter. Præmien er gyldig i 3 år fra udstedelsesdato.

Præmie i låge nr. 22:
Gavekort på 400 DKK til Museum Østjyllands museumsbutikker.
Særlige vilkår: Gavekortet kan anvendes i alle Museum Østjyllands museumsbutikker.
Gavekortet er gyldigt til og med 31. december 2025 og kan ikke ombyttes til kontanter.
Gavekortet skal anvendes på én gang.

Præmie i låge nr. 23:
To stk. fribiletter til Hjejlen, Silkeborg til en værdi af 520 DKK.
Billetterne kan bruges i hele 2025- sæsonen, som løber fra 1. maj til ca. 30. september.
Billetterne kan bruges på selve Hjejlen samt Rutebåde og Nonstop-både. De gælder ikke til event- og specialture.

Præmie i låge nr. 24:
To fribilletter til Aarhus Teater til forestillingen ’Sound of Music’ til en værdi af 1050 DKK.
Særlige vilkår: Forestillingen spiller 1. maj - 7. juni 2025. Billetterne kan ikke ombyttes til kontanter.

Hovedpræmie: Hotelophold på enten Hotel Royal eller Hotel Randers (valgfrit) for to personer to sammenhængende overnatninger inklusiv morgenmad.
Særlige vilkår: Gyldigt indtil 23. september 2027

Der udtrækkes i alt 26 vindere i perioden fra den 1. december 2024 til den 6. januar 2025. Vinderne udtrækkes ved lodtrækning blandt alle, der har registreret sig med e-mail, navn og postnummer på udtrækningsdatoen, og som har deltaget i konkurrencen i perioden den 1.november 2024 til og med den 6. januar 2025. Ved 1000 deltagere med ét lod i konkurrencen, vil vinderchancen være 26/1000 (dvs. 2,6 % sandsynlighed for at vinde én præmie).

VisitAarhus indberetter og afholder præmieafgiften. Præmierne kan ikke ombyttes til kontanter. Vinderne udvælges ved tilfældig lodtrækning af VisitAarhus. Vinderne kontaktes på mail og får tilsendt præmien eller kontaktoplysninger på præmieudbyder af VisitAarhus, medmindre andet er angivet i konkurrencebetingelserne ovenfor.

ØVRIGE BETINGELSER, DATABEHANDLERE OG PRIVATLIVSPOLITIK
VisitAarhus er dataansvarlig og databehandler, hvilket betyder, at de afgivne personoplysninger kan behandles af VisitAarhus for at fuldføre konkurrencen / administrationen af konkurrencen. Ved deltagelse i konkurrencen vil VisitAarhus registrere og opbevare personoplysninger til brug for administration af konkurrencen samt fremsending af markedsføringsmateriale over e-mail gennem Aarhusregionens Eventkalender.

Konkurrencedeltageren har altid ret til at tilbagekalde hans/hendes samtykke til behandling af hans/hendes personoplysninger. Hvis samtykket tilbagekaldes, før vinderne er udtrukket, vil konkurrencedeltageren ikke længere være berettiget til at deltage i kampagnen, og VisitAarhus vil ikke yderligere behandle deltagerens personoplysninger. Deltageren har også ret til at anmode om korrektioner med hensyn til personoplysninger, som VisitAarhus behandler. Spørgsmål til konkurrencen kan stilles via e-mail på email@visitaarhus.com. Tilføj emnefeltet ”Aarhusregionens Julekalender”.

Se mere om VisitAarhus’ data protection notice her: https://www.visitaarhus.dk/dataprotection